|
|
|
|
|
|
 |  | |

| |
Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
Hvad er franchise?
Franchise er et virksomhedsarrangement, hvor udvikleren (franchisegiveren) af et forretningskoncept giver andre (franchisetageren) ret til at eje og drive forretninger baseret på dette forretningskoncept. Det betyder bl.a. brug af varemærker og forretningsnavn, som er associeret med konceptet.
Skal jeg have noget erfaring for at åbne en Tropic Sun franchise?
Du behøver ikke have erfaring. Vores omfattende træningsprogram vil give dig al nødvendig instruktion og information og du modtager løbende assistance fra hovedkontoret når behovet opstår. Vi tilbyder dig exceptionel hjælp, der også vil styre dig igennem områder du måske ikke er så sikker i.
Kan man købe mere end ét Tropic Sun solcenter?
Ja. Du kan ikke blot have mere end et solcenter, du kan tilmed have hele områder eller byer.
Skal jeg selv drive forretningen?
Det bestemmer du. En Tropic Sun franchisetager kan sagtens have en daglig manager til at håndtere drift og vedligeholdelse, hvis dette er mest praktisk for dig - f.eks. i tilfældet af, at du ejer flere solcentre.
Hjælper Tropic Sun mig med at finde egnede lokaler?
Ja, det er naturligvis også i vores interesse, at din forretning bliver en synlig succes. Tropic Sun hjælper ikke blot med at finde egnede lokaler, men udfører en grundig analyse af geografi, demografi, trafik m.m. Vi har helt specielle "værktøjer" til at foretage analyser af din fremtidige forretningspotentiale. Ligeledes kan vi i mange tilfælde spare mange penge for dig i forbindelse med forhandling af lejekontrakter og husleje.
Hvad med konkurrenterne?
Dette vil selvklart bekymre de fleste. Sammenligner man centrene i branchen er der dog ingen andre centre, der tilbyder et professionelt og afprøvet system med vores service, oplæring og kvalitet. Der findes naturligvis mange solcentre, men kun de færreste kan tilbyde egentlig kvalitet; herunder kvalitetessolarier, hygiejne og komfort. Rent image- designmæssigt er der ingen som nærmer sig Tropic Sun's standarder.
Er der penge i det?
Selvom det nok nærmest er en underdrivelse for Tropic Sun's vedkommende, skal det dog siges, at det bestemt ikke gælder alle centre i Danmark. Solindustrien i dag er et resultat af en god vækst gennem de sidste år, men branchen er mere gået hen og blevet en "Hi-Tech" branche, hvor det bl.a. handler om at bruge de mest optimale solarier i de lækreste omgivelser. Mange solcentre kan ikke følge med kundernes strenge krav, og må i sidste ende lukke - et faktum som vi ser næsten dagligt. Men... Solariebranchen består af alt fra solarieproducenter, rørproducenter, creme-producenter, el-installatører, og sidst men ikke mindst, solcentrene. En milliardindustri, der næppe ville bestå, hvis der ikke var et marked for produktet og en helt fantastisk efterspørgsel. Folk der åbner et solcenter med 2. klasses udstyr og ringe service holder ikke længe - sådan er det i alle brancher. Det er bl.a. dette som gør Tropic både stærkere, større og yderst profitabel. Vi går ikke på kompromis, og det skal du heller ikke.
Hjælper Tropic Sun med etablering, indkøb, drift o.a.?
Ja. Vi sørger for alt lige fra byggetilladelse og godkendelse af brandmyndigheder til den mest optimale indretning, el-installation og andet håndværk, der kræves for at etablere din nye forretning. Husk på at Tropic Sun har etableret mange solcentre i Danmark, og er en del erfaringer rigere end nogen anden i branchen. Det vil du også nyde godt af.
Kan Tropic Sun hjælpe med finansiering af solene?
Ja, som de eneste i Danmark udstyrer Tropic Sun dig med en komplet forretningsplan, som dokumenterer alt lige fra koncept til budget overfor dit pengeinstitut. Udover at fremstå som en seriøs kunde i banken vil du selv få et godt og solidt overblik over din fremtidige investering.
Tropic Sun samarbejder endvidere med markedets førende leasingselskaber, som kan give dig langt bedre økonomiske fordele end du kan opnå på egen hånd.
Hvor lang tid går der fra jeg siger "ja tak" til jeg kan åbne mit Tropic Sun center?
Et nyt solcenter kan være helt oppe at køre i løbet af 1-2 måneder fra du indgår en aftale. |
|  |
|  |
|
|
| |
Copyright Tropic Sun - All rights reserved - Site Design by SorenGrau.com, Los Angeles
|
|
|